Årsag og Symptomer

Definitioner

Hårtab: Alopeci
Androgen alopeci: Arvelige hårtab
Alopecia areata: Pletskaldethed
DHT: Dihydrotestosterone

Alle taber hår

Hårtab kan skyldes mange ting. Faktisk taber alle hår hver eneste dag. Normalt taber både mænd og kvinder ca. 50-150 hår om dagen (shedding). Dette er ganske normalt, og vil ikke ses, da de 50-150 hårstrå man taber kun er en brøkdel af de over 100.000 hårstrå man har.

Hår vokser i cyklusser bestående af flere faser. I vækstfasen (anagen phase) vokser det enkelte hårstrå. Denne fase varer i et sted mellem 3-7 år, hvorefter hårestrået vil stoppe med at vokse i en periode (catagen phase) for derefter at løsne sig og falde ud (telogen phase). Efter en periode vil hårcyklusprocessen starte forfra.
Cyklussen foregår ikke på samme tid for samtlige hårstrå. Hvis det var tilfældet, ville alle gå rundt og være komplet skaldede i perioder. 

Hårtab

Nogle mennesker taber mere hår end det normale shedding, og dette kan senere udvikle sig til det som mange betragter som ”hårtab”. Dette skyldes, at hårcyklusprocessen, som er beskrevet ovenfor, bliver forstyrret, hvilket kan føre til at mere end 150 hårstrå tabes om dagen, og at regenereringsprocessen ikke starter som den bør.

Hårtab kan skyldes mange ting:

     – Genetik

      – Hormonelle ændringer eller ubalance

      – Stress

      – Medicin

     – Kost (mangel på vitaminer)

      – Dårlig behandling af håret (føntørring, glatning, farvning, stramme opsætninger osv.)

Ovenstående er blot de mest almindelige årsager til hårtab. Hårtab kan også skyldes andre ting, f.eks. sygdom, hvorfor det altid er en god ide at søge rådgivning hos en læge, hvis man oplever pludseligt hårtab. I de fleste tilfælde er hårtab dog ikke udtryk for sygdom. Det kan dog give anledning til psykologisk belastning, f.eks. i form af dårlig selvtillid m.m.

Androgen alopeci (arveligt hårtab)

Den hyppigste form for hårtab er androgen alopeci, som også kaldes arveligt hårtab eller mandligt hårtab/kvindeligt hårtab. Androgen alopeci er genbestemt og skyldes primært, at det mandlige kønshormon DHT (dihydrotestosterone) hos nogle mennesker kan resultere i at hårsækkene på hovedbunden gradvist bliver mindre i diameter, og til sidst vil tabt hår ikke vokse ud igen. Individer der lider af androgen alopeci har ikke nødvendigvis mere DHT i kroppen end andre, men de har hårsække som er mere følsomme over for hormonet.

Androgen alopeci kan forekomme både hos mænd og kvinder, om end det hyppigere ses hos mænd, og hårtabet starter som regel også tidligere hos mænd end hos kvinder. Mænd vil typisk opleve, at tindingerne bliver højere og at den såkaldte måne langsomt dukker frem. Med tiden vil de høje tindinger og månen typisk gå i ét, og stort set alt håret på toppen vil være tabt med undtagelse af hårene i nakken. Mænds hårtab kan klassificeres efter Norwood skalaen:

Norwood scale / mandligt hårtab / Arveligt hårtab

Norwood skala / 7-trins skala

Det er ikke tit, at kvinder bliver helt skaldede ligesom mænd. Hos kvinder vil hårtabet være mere diffust og starter oftest omkring midterlinjen. Kvinder vil opdage, at deres midterlinje ser bredere ud og med tiden vil toppen tynde ud mens hårgrænsen forbliver mere eller mindre intakt:

 

Ludwig scale / kvindelig hårtab / arveligt hårtab

Ludwig skala / 3-trins skala

Androgen alopeci er ikke farligt, men kan have stor negativ påvirkning på mænd og kvinders livskvalitet og selvtillid. Der findes desværre ikke en kur mod androgen alopeci, men der er medicin som f.eks. Propecia, hvis formål er at sænke DHT-niveauet. Propecia er dog kun godkendt til behandling af hårtab hos mænd. 

Alopecia areata

Alopecia areata eller pletskaldethed er en lidelse der rammer ca. 1,5% af befolkningen. Årsagen til alopecia areata er ikke helt kendt, men forskning tyder på, at det er immunforsvaret som af ukendte årsager angriber hårsækkene. Det kan ramme begge køn og forekommer specielt hos unge. Alopecia areata kan forekomme som pletter på hovedet, hvor der intet hår er, men kan også medføre at alt hår på hovedet tabes (alopecia totalis) eller at sågar alt hår på kroppen tabes (alopecia universalis). 
Lidelsen kan ramme pludseligt og opdages tit ved at hårtotter i større eller mindre grad falder af. Der findes ikke en kur mod alopecia areata, men i modsætning til androgen alopeci oplever de fleste der lider af Alopecia areata, at håret spontant vokser tilbage igen i løbet af et par måneder. I tilfælde af, at håret ikke vokser tilbage, kan læger forsøge med en bestemt steroideindsprøjtning (Intralesional Steroid eller Intralesional Kenalog). Resultaterne af denne er dog lidt blandede, og ikke alle vil opleve en effekt.